Uddannelsespakken

3.157,00 kr.

Print-selv gavebevis

Giv gavebeviset til én, der har alt – også hjertet på rette sted. Uddannelsespakken giver et barn på Land of Hope adgang til uddannelse i 1 år:

✓ skolegebyr i 12 måneder
✓ skolebøger og undervisningsmaterialer
✓ skoleuniform og sko
✓ eksamensgebyrer
✓ kost og logi

Når du køber Uddannelsespakken, modtager du et link til gavebeviset på mail inden for 24 timer. Du kan printe gavebeviset eller sende det elektronisk.

- +
  • Support the children
  • Save lives
  • Wear your support

Uddannelsespakken giver børn superkræfter

På Land of Hope tror vi på, at uddannelse er det stærkeste våben mod overtro.

Hvert år bliver 15.000 børn i Nigeria anklaget for hekseri. De bliver udstødt af deres familier, forfulgt og udsat for vold. Land of Hope redder børnene, men vores arbejde handler om mere end at holde dem i live. Vi ønsker, at de får mulighed for at skabe et godt liv for sig selv. Derfor går alle børn på Land of Hope i skole.

Hvis vi kan, sikrer vi, at de får en plads på lokale skoler, så de bliver en del af lokalsamfundet og vokser op sammen med andre lokale børn. Det er vigtigt i kampen mod overtro. Når landsbyerne ser børnene udvikle sig til dygtige elever, studerende og rollemodeller, bliver de levende beviser på, at de aldrig har været hekse.

Uddannelsespakken hjælper Land of Hope med at betale skolegebyrer, bøger, skoleuniformer, eksamensgebyrer, kost og logi samt andre nødvendige udgifter, så børnene kan gennemføre deres uddannelse.

I dag går alle 95 børn på Land of Hope i skole. Flere af de ældste er allerede begyndt på universitetet.

Fra hekseanklaget til universitetsstuderende

På universiteter rundt omkring i Nigeria sidder kommende sygeplejersker, ingeniører, embedsmænd og naturvidenskabelige studerende. Flere af dem kommer fra Land of Hope.

Grace var kun 8 år gammel, da hun blev indespærret, tortureret og anklaget for hekseri af sin onkel. I dag har hun opnået sin store drøm og er optaget på College of Nursing Sciences. Nigerias kommende sygeplejerske.

Victory blev fundet på gaden i så kritisk tilstand, at vi troede, han var død. Han kunne ikke trække vejret selv og tilbragte et halvt år på hospitalet. I dag spiller han fodbold med de andre børn og skal studere Food Science and Technology.

Deborah blev efterladt på gaden og levede i konstant frygt for sit liv. Da hun kom til Land of Hope, lovede hun sig selv, at hun ikke ville skuffe de mennesker, som troede på hende. I dag er hun en talentfuld kunstner og skal læse Public Administration på universitetet.

Anefiok mistede både sin mor og lillebror, efter familien blev fordrevet fra deres landsby på grund af hekseanklager. I dag har han bestået sine adgangseksamener og skal studere Electrical Engineering.

Deres historier er forskellige, men resultatet er det samme.

De blev engang dømt ude af samfundet. I dag er de en del af Nigerias fremtid.

Når et barn får adgang til uddannelse, forandres ikke kun ét liv. Uddannelse bryder med fattigdom, frygt og overtro – og giver børnene de superkræfter, der skal til for at skabe en bedre fremtid for sig selv, deres familier og deres lokalsamfund.

Indkøbskurv
UddannelsespakkenUddannelsespakken
3.157,00 kr.
- +

Størrelsesguide