Dette maleri er skabt af Destiny, som Land of Hope reddede for 9 år siden. Destiny blev anklaget for at være en heks, da han kun var omkring 8 år gammel. Han blev forladt af sin mor og hele samfundet, og han ville ikke have overlevet længe, hvis vi ikke havde fundet ham.
Da vi fandt Destiny, var han meget svag på grund af alvorligt misbrug og omsorgssvigt. Hans mor blev faktisk arresteret for det og tilbragte tid i fængsel. Da hun kom ud, kontaktede hun Land of Hope, og i dag har Destiny kontakt med sin mor igen. Destiny er en utrolig omsorgsfuld, ung mand. Han elsker at male, spille fodbold og at gå i skole.
Børnenes kunst
Kunst har en terapeutisk virkning for børnene på Land of Hope og er især helende for traumer. Gennem kunsten kan børnene udtrykke det, de føler indeni, som kan være svært at tale om. Når du køber Destinys maleri, giver du hans fortælling og stemme en plads i verden. Han vil være så stolt af at vide, at hans maleri betyder noget for dig.
Alle pengene går ubeskåret til børnecentret Land of Hope, hvor Destiny bor.




Støt børnene
Red flere liv
Vis din støtte 


