Redningspakken redder et barn i akut livsfare
Når et barn bliver anklaget for hekseri i Nigeria, har det alvorlige konsekvenser. Barnet bliver udstødt af sin familie og landsby, tortureret og i værste tilfælde dræbt. Med Redningspakken kan Land of Hope rykke akut ud og redde et barn i nød. Vi modtager ofte opkald fra lokale, der har fundet et barn i kritisk tilstand. Her er det livsvigtigt, at vores beredskab står klar og kan rykke hurtigt ud med bevæbnede vagter for at bringe barnet i sikkerhed.
Har barnet brug for akut lægehjælp, er det afgørende, at vi kan indlægge ham eller hende på hospitalet med det samme og betale for den nødvendige behandling. Vi skal også sikre barnets rettigheder og anmelde sagen til myndighederne, hvor den vil blive efterforsket.
Med Redningspakken er du med til at finansiere dette redningsarbejde.
Et nyt liv på Land of Hope
Når barnet ankommer til Land of Hope, tager vores sundhedsklinik over. Sygeplejersker undersøger barnets tilstand og starter behandling, mens ernæringsteamet sørger for, at barnet får den rette kost. Plejepersonalet giver barnet rent tøj, et bad og en tryg seng at sove i. Langsomt kan barnet begynde at komme til live igen, og vi støtter det hele vejen.
Som Destiny, der kun var 8 år, da han blev beskyldt for at være heks. Han blev forladt af sin mor og de lokale landsbyboere låste ham inde, mens de planlagde at brænde ham levende på et stort bål. Land of Hope rykkede hurtigt ud, da vi fik et opkald om det fra en af de lokale. Det lykkedes os at redde ham og bringe ham i sikkerhed. Han var næsten ved at dø og måtte straks have behandling på hospitalet.
Destinys mor blev arresteret for at have forladt sin søn og tilbragte lang tid i fængsel. Da hun blev løsladt, rakte hun ud til Land of Hope for at genoptage kontakten med sin søn. I 2023 kom hun til Land of Hope for at besøge Destiny. De havde ikke set hinanden i næsten 8 år. Han var meget glad for at se sin mor igen, som han har et stærkt og sundt forhold til i dag. Tilgivelse ændrer ikke fortiden, men det giver fremtiden en chance.
Redningspakken er ofte forskellen mellem liv og død. Den giver os mulighed for at handle hurtigt – og give et udsat barn en ny chance i livet.














Støt børnene
Red flere liv
Vis din støtte