Kom og spil om flotte gevinster, hvoraf flere af dem har en værdi på op til 2.000 kr. Der er gavekort, hotelophold, smykker, designermøbler, designertøj og meget mere. Glæd dig samtidigt over, at du med din deltagelse på aftenen bidrager til at redde flere børns liv.
Program
17:30
Dørene åbner og alle finder en plads. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage samt deltage i lotteri med ekstra præmier.
18:00
Stifter af Land of Hope, Anja Ringgren Lovén, byder velkommen og minder os alle om, hvorfor vi er samlet om denne sag i aften.
18:30 – 21:00
Bankospillet starter. Anja er opråber. Der er pause undervejs med mulighed for at købe kaffe og kage samt deltage i lotteri.
Tiderne er vejledende og kan ændre sig en smule af hensyn til afvikling af spillene. Husk, at dette ikke er et professionelt spil, men en hyggeaften, hvor vi donerer alle indtægter fra aftenen til børn på Land of Hope. Vi spiller om præmier doneret af virksomheder – de kan ikke ombyttes til andet eller kontanter.
Alle pengene fra arrangementet går til Land of Hopes redningsarbejde i fattige nigerianske landsbyer, hvor mere end 15.000 børn hvert år bliver anklaget for hekseri og dømt til udstødelse og tortur.


Støt børnene
Red flere liv
Vis din støtte