Dette maleri er skabt af John, som Land of Hope reddede for 8 år siden.
Det var en meget varm dag midt i tørkesæsonen. David og jeg ledte efter 3 drenge, som var blevet beskyldt for at være hekse. De var blevet efterladt af deres familier og udstødt af landsbyen – den ene af dem var John.
Vi fandt John, som gemte sig i en busk. Han var sammen med David, der var den anden dreng, og den tredje dreng, Gideon, havde gemt sig i en forladt bygning. John og David var begge blevet slået voldsomt og skåret i med knive på hele deres krop. De gemte sig i busken, fordi de vidste, at landsbyboerne ledte efter dem og ønskede at slå dem ihjel.
Alle 3 drenge blev bragt i sikkerhed.
I dag er John den sødeste dreng, som føler stor empati for andre mennesker og har det dejligste smil. Han er også blevet en stærk og sporty dreng, der elsker at spille fodbold dagen lang.
Børnenes kunst
Vi bruger undervisning i billedkunst som terapeutisk middel i arbejdet med børnenes mentale helbred. Det kan være svært for børnene at tale om deres traumer. Billedkunsttimerne giver dem en mulighed for at udtrykke det, de føler indeni, som kan være svært at tale om. Nogle børn maler det, de var udsat for, mens andre fokuserer på fremtiden og deres drømme. Fælles for dem alle er, at de meget talentfulde og har vundet flere talentkonkurrencer i Nigeria.








Støt børnene
Red flere liv
Vis din støtte 



